Velkommen til Håndboldafdelingens hjemmeside
VIGTIG VIGTIG VIGTIG
Alle spillere i U12 og U14 rækkerne forventes at medbringe egen bold til træning.
Der spilles med flg. boldstørrelser:
Str. 2, 325-375 g, 54-56 cm, U-14 af begge køn.
Str. 1, 290-330 g, 50-52 cm, U-12 af begge køn.
Spørg i butikken efter vejledning ang. kvalitet
Håndboldaften med succes
Over 100 forventningsfulde og håndboldinteresserede børn og voksne var mødt op til sæsonstart i Skødstrup Håndbold, fredag d. 2 september.
Arrangementet begyndte kl. 18.00, og der var gang i den lige fra starten. I den første times tid, var der aktiviteter, hvor både store og små kunne boltre sig. I hallen var der opstillet fartmåler, og mange afprøvede hvor hårdt de egentlig skyder (nogle blev skuffede, nogle jublede), der var mulighed for at forsøge at score på ”Kasper Hvidt”, og der blev også plads til at lave koordinerings-øvelser. I gymnastiksalen hyggede især de lidt mindre sig med en udfordrende forhindringsbane.
De voksne begyndte aftenen med et informationsmøde i cafeteriet, hvor bestyrelsesformand Peter Møller gennemgik spillereglerne for Skødstrup Håndbold. Peter opfordrede samtidig forældrene til at deltage i arbejdet omkring håndboldklubben. Det fik adskillige forældre på banen, og mange meldte sig til at hjælpe med opgaver i den kommende sæson.
Ved 19-tiden var der Chili Con Carne til alle, og der blev spist med god appetit
Aftenen sluttede med håndboldkampe hvor alle, både børn og voksne, spillede i et slags ”mini-mega-mix”.
Bestyrelsen er utroligt glad for opbakningen til aftenen, og glæder sig til den kommende sæson !!
![]() |



